Fælles faciliteter

Selv om Parketten består af tre uafhængige andelsboligforeninger, så er der meget vi er fælles om. De i alt 6 bygninger står på sokkelparceller, så både haveanlæg, stisystem, tilkørselsvej og p-pladser er fælles. Om vinteren ryddes sneen hver morgen, så det er nemt at komme til og fra.

Vi har et festlokale, der er fuldt udstyret med køkken, borde, stole og service til 36 personer. Beboerne har afholdt mange familiefester her, og det benyttes også til generalforsamlinger og andre 'stormøder'.

Endelig har vi to gæsteværelser, med 2 senge til voksne og 2 køjesenge til børn i hvert værelse. De to gæsteværelser deler badeværelse og et lille tekøkken. Gæsteværelserne kan lejes af beboerne for et beskedent beløb, når de har overnattende gæster.

Der er gode rammer til din fest i Parketten

Dejligt lyst lokale

Festlokale

Bordene kan stilles op på mange måder - her i hestesko. Der er service til i alt 36 personer, men der er plads til flere i festlokalet.

Blomster skal der til ...

Borddekoration

Blomster fra en af de mange fester der har været afholdt i Parkettens festlokale.